Hold 2
 

3. kl. - 4. kl. - 5 kl.


Lørdage kl. 11.00
Søndage kl. 11.00
Mandage kl. 16.30

Dette hold er beregnet for børn i de mellemste klasser.

Filmene er delvist ønsket af medlemmerne selv, men bestyrelsen har fastsat nogle rammer. Det skal gerne være nogle sjove, spændende og romantiske film. Vi viser ikke film der er for uhyggelige, for det skal være film alle kan se og ikke mindst en rar oplevelse. Derudover gør vi vores yderste for at vælge film som både drenge og piger har lyst til at se. Filmene skal, specielt hvis de er fremmedsprogede, have en klar historie så børnene får noget ud af det. Alle film i denne sæson har dansk tale.

Er man yngre men ønsker at tilmelde sig Hold 2 skal det ske i samråd med forældrene, hvis man er ældre kan man frit tilmelde sig som man vil.
   

Kidnapning

Vises 28/9  29/9  30/9

 

Filmen handler om Bertrams familie, der af deres onkel Georg bliver hvirvlet ind i et kidnapningsforsøg af en rigmandssøn, så de kan skaffe penge til en ny lejlighed, da de er blevet smidt ud af fogeden. Men tingene går ikke helt som planlagt. Filmen er en hæsblæsende gangsterkomedie for hele familien, en slags "Ocean's Eleven" for børn og barnlige sjæle.

 

Familiefilm  81 min.

Foto kilde: United Internationel Pictures 
https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/kidnapning

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Den lille Vampyr
Vises 26/10  27/10   28/10

 

13-årige Rudolf er vampyr, og han og hans familie er på flugt fra to vampyrjægere. En dag, da Rudolf er på flugt og er blevet væk fra sin familie, møder han Anton, en dreng som er fascineret af gamle slotte, kirkegårde og vampyrer. Anton hjælper Rudolf i kampen imod de onde vampyrjægere.

 

 

Familiefilm   82 min.


Foto kilde: Copenhagen Bombay Sales
https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/den-lille-vampyr
 
_________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Team Albert
Vises 23/11  24/11  25/11

 

Albert er en oprører. Han vil ikke acceptere, at man ikke kan gøre det, man har lyst til, fordi samfundet har lagt den lige linje for ens liv siden børnehaven. For at bryde mønsteret gør Albert oprør mod sin skole, sine forældre og hele verden for at blive det, han synes han er bedst til: At underholde hele verden gennem YouTube. Men på sin vej mod toppen er Albert ved at miste sine bedste venner og allerværst - den, der elsker ham mest – pigen han ikke ved, han er forelsket i.

 
 

Ungdomsfilm  82 min.


Foto kilde: Regner Grasten Film
https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/team-albert

 
_________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Sådan træner du din drage 3
Vises 25/1 26/1  27/1

 

Den unge viking Hikke leder byen Berk sammen med Astrid, mens hans drage Tandløs står i spidsen for de andre drager. Men nu dukker der en ny trussel op, som alvorligt truer dragerne og deres mennesker. Og Tandløs møder en anden natskygge-drage, hvilket sætter hans og Hikkes venskab på en alvorlig prøve.

  

Animation  104 min.


Foto kilde: United Interntionel Pictures
https://www.youtube.com/watch?v=xrcYwvYXmsA 
_________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Vildheks
Vises 29/2  1/3  2/3

 

Clara er en helt almindelig, 12-årig pige, der bor alene med sin mor og går i skole hver dag. En dag bliver Clara angrebet af en mystisk sort kat, der viser sig at være hendes vildven. Clara finder ud af, at hun tilhører en familie af vildhekse, som har en helt speciel kontakt til dyr og natur. Clara er imidlertid ekstra speciel, da hendes blod kan befri den onde heks Bravita Blodsunge, som planlægger at overtage den vilde verden. Clara må derfor begive sig ud på en farefuld rejse mod det kolde nord for at bekæmpe Bravita. Hun må åbne sig for den vilde verden og finde sin indre styrke, så hun kan bevise over for sig selv og for den vilde verden, at hun er en vaskeægte vildheks

   

Familiefilm  100 min.


Foto kilde: Nordisk Film Distribution A/S

https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/vildheks
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.